Danskar i Sverige (bild + länkar) (Fordon: lok)

av Niels Munch, Thursday, February 26, 2015, 14:03 (3557 dagar sedan)

God eftermiddag,

Dette emne har interesseret mig, bl.a. fordi disse danske entreprenørfirmaer Bröchner-Larsen & Krog, Såbye & Lerche samt Wright, Thomsen & Kier på forskellig vis har medvirket i svenske anlægsarbejder med entreprenørlokomotiver.

På det danske søsterforum var jeg lidt inde på det her: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=14602 .

Når man checker på http://industribanor.se/dokument/loklistor finder man f.eks. dette lok:

J.A. Maffei 3680/1912 750 mm, B F. Eins, Hamburg, für Hoyer & Co, Gram, 1918 Danmark, 193? J. Såbye & Lerche (dansk entr.), använt vid Marma kanalbygge, 1940 åter Danmark.

Lokomotivet er dette:

[image]
Udvidelse af Karlsgårde Vandkraftværk, WT&K "Hans" i Hodde (DK) 1944, Maffei 3680/1912 (arkiv: Bent Hansen).

Inden Karlsgårde havde "HANS" deltaget i anlægget af Marma Kanal sammen med WT&K's 2 O&K lokomotiver "TOVE" og "POUL". Jeg har prøvet at tegne en livslinie for disse 2 O&K-lokomotiver samt finde ud af, hvad Marma Kanalbygge handlede om.

Resultatet fremgår af dette indlæg på det danske søsterforum: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=21780 .

Også danske Gunnarsson var i gang i sverige, og www.samlingsportalen.se har flere eksempler på hans normalsporede anlægslokomotiver.

Det ville glæde mig, hvis dette forums læsere kan bidrage videre til kortlægningen af danske entreprenørvirksomheders aktiviter i Sverige, gerne i denne tråd!


Bedste hilsener
Niels